Vil du gerne komme hurtigt i gang med at udleve din iværksætterdrøm, men ved ikke, hvor du skal starte? Så læs med her, hvor du bliver guidet igennem hele processen for, hvordan du stifter selskab, og hvad der er vigtigt for dig at være opmærksom på.
Anpartsselskabet
Anpartsselskabet er den mest anvendte selskabsform i Danmark. Et anpartsselskab forkortes ApS, og enten skal betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS fremgå af selskabets navn. ApS’er tilhører typen af selskaber, der hører under betegnelsen kapitalselskaber, hvorfor reglerne om stiftelse, selskabets organisation og deltagernes hæftelse er reguleret i selskabsloven.
Stiftelse af selskab
Selskabet kan stiftes af én eller flere personer i forening, og stifteren kan være en fysisk eller juridisk person. Hvis der er tale om en fysisk person, så skal vedkommende være fyldt 18 år og ikke være umyndiggjort eller under nogen form for værgemål. Derudover må vedkommende ikke være under rekonstruktion eller konkurs.
Hvis der er tale om en juridisk person, så skal vedkommende have rets- og handleevne, hvilket betyder, at et selskab under stiftelse ikke kan stifte et andet selskab. Derudover må selskabet ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning.
Ved stiftelse af et ApS, skal der være en startkapital på 40.000 kr. til stede. Til sammenligning er kravet til startkapital for aktieselskaber på 400.000 kr.
Fordelen ved et ApS
Et ApS er en selskabsform, hvor der er begrænset hæftelse. Begrænset hæftelse betyder, at du kun hæfter med det, som er indskudt i selskabet. Kommer selskabet til at skylde penge væk, vil kreditor ikke kunne gå efter din private formue, men kun det som selskabet ejer. Hvis der derimod var tale om en personligt ejet virksomhed, eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed, så vil ejeren hæfte personligt, hvis virksomheden skylder penge.
Dokumentationskrav
Når du stifter et ApS, er det vigtigt at oprette dokumentationen korrekt. Du skal bruge:
- Stiftelsesdokument – indeholder overordnede oplysninger om oprettelsen af selskabet
- Vedtægter – beskriver rammerne for selskabet og dets drift
- Ejerbog – lovpligtig optegnelse over ejerandelene i selskabet
Legal Desk hjælper dig med stiftelsen
Hos Legal Desk hjælper vi dig med alt, der vedrører stiftelse af selskab. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde en online formular, hvor du besvarer en række spørgsmål. Herefter udarbejdes selskabsdokumenterne automatisk, og så snart du har betalt, får du øjeblikkelig adgang til de færdige dokumenter. Disse dokumenter skal underskrives af alle selskabets ejere, hvilket hurtigt og sikkert kan gøres med NemID.
Legal Desk sørger også for at registrere dit selskab hos Erhvervsstyrelsen. Derudover inkluderer servicen også bekræftelse af selskabskapital samt ekstra registreringer, såsom registrering af moms/lønsum og import/eksport.