Er du kontorarbejdende, kan du nok godt nikke genkendende til følelsen af at have siddet for meget ned i løbet af din dag. Det kan oftest godt mærkes i kroppen, hvis man har
siddet i for lang tid,uden at tage pauser. Og det er i længden ikke sundt for dig. Derfor er arbejdet med ergonomi vigtig, for at din arbejdsplads skal kunne tage sig af alle medarbejderne og undgå varige mén hos dine kollegaer.
Men arbejder du meget ved et skrivebord, så kan du gøre din arbejdsdag mere behagelig og sundere for kroppen med hæve-sænkeborde fra Creativ.
Hvorfor er justerbare møbler til arbejdspladsen bedre for dig?
Det er ikke sundt at sidde stille i længere tid ad gangen. Vi sidder i dag alt for meget ned. Når vi kører bil, spiser, og arbejder. Men der findes heldigvis et alternativ til det traditionelle skrivebord, der giver dig mulighed for en lidt mere aktiv dag på arbejdet. Med et hæve-sænkebord kan du justere bordets højde efter dit valg af stol. Det anbefales dog, at du står op, når du arbejder. På den måde, optimerer du din arbejdsposition, og det er i længden sundere for dig.
En god skrivebordsstol er også en væsentlig faktor til et sundere arbejdsliv. Find en stol, der bevæger sig, når du sidder i den. Den skal helst følge dine bevægelser, så du ikke er begrænset til at sidde i den samme stilling hele dagen.
Sørg også for, at du har en computerskærm, du ikke skal kigge ned på. Hvis du sidder mange timer foran computeren, og du konstant spænder nakken for at kigge ned på skærmen, kan du i sidste ende få nakkesmerter og spændingshovedpine. Det vil forværre din arbejdsindsats og dit energiniveau -også når du har fri.
Pauser er vigtige
Når du er på arbejde, er det også vigtigt at sætte nogle rammer for, hvor lang tid du arbejder ad gangen. Mennesket kan ikke koncentrere sig og holde fokus i flere timer, og kroppen har brug for bevægelse en gang imellem. Derfor bør du tage nogle små pauser en gang imellem. Og tag hellere flere korte pauser end én lang pause. På den måde får du sat lidt gang i blodomløbet, så du kan få noget frisk ilt til hjernen, og kan være i stand til at præstere dit bedste, når du stiller eller sætter dig ved dit skrivebord igen.