I takt med at samfundet udvikler sig inden for sociale og teknologiske tendenser, vil det uundgåeligt også medføre ændringer inden for arbejdslivet. En ændring er blandt andet den arbejdsmæssige fleksibilitet, som kan medføre enten øget eller sænket produktivitet og arbejdsglæde hos medarbejdere, alt efter hvorvidt ledelsen ser denne som en udfordring eller en mulighed.
Teknologiske fremskridt giver øget fleksibilitet
En af de mest markante tendenser inden for fleksibilitet på arbejdspladsen, er de muligheder, som den teknologiske udvikling kommer med.
Medarbejdere er ikke længere bundet til kontorets skrivebord, men kan i stedet udføre deres arbejdsopgaver i mere fleksible og ukonventionelle rammer. Muligheden for at arbejde fra hjemmet giver medarbejdere mere tid og overskud til familie og fritid, og kan bidrage til en øget produktivitet, når de er tilbage på arbejdspladsen igen. Derudover giver digitalisering mulighed for at inkludere kollegaer der ellers kan være begrænset af fysiske rammer f.eks. udstationerede medarbejdere eller medarbejdere på farten.
Dog skal der under fleksibilitet på arbejdspladsen også tages hensyn til, hvorvidt en medarbejder arbejder med personfølsomme eller fortrolige data, hvor virksomheden bør kommunikere tydeligt for medarbejderen, hvor de bl.a. ikke kan arbejde fra. Offentlige områder såsom cafeer og biblioteker bør for eksempel frarådes, medmindre ledelsen vurderer, at arbejdsopgaverne udgør en minimal risiko.
Arbejdstimer kan tilpasse efter behov
En tiltagende tendens inden for arbejdsmæssig fleksibilitet, er udfasningen af konventionelle arbejdstimer. En arbejdsuge på 37 timer behøver ikke længere at være normen på arbejdspladsen, og kan i stedet tilpasses efter behov hos både medarbejdere og ledelsen. En kortere arbejdsuge for at tage hensyn til syge børn eller familie, kan kombineres med en længere arbejdsuge når kontoret er under pres og resultaterne skal leveres.
Fordelen ved at implementere fleksible arbejdstider er, at det for medarbejderne betyder en mere sammenhængende hverdag som kan give øget overskud, når de er tilbage på kontoret. For ledelsens vedkommende kan det give medarbejdere, der både oplever mere jobglæde og en større loyalitet for virksomheden, da de oplever at deres interesser bliver varetaget.
Fleksibilitet stiller krav til både leder og medarbejder
At indføre fleksibilitet på en arbejdsplads er ikke uden udfordringer, og især i starten kan det stille store krav til både ledelse og medarbejder. Tydelig kommunikation mellem de to parter er nødvendig for at den faglige effektivitet opretholdes. Dette kan dermed kræve en større indsats fra ledelsen end først antaget.
Udover at fleksibiliteten stiller højere krav til koordinering mellem medarbejdere og ledelse, er en ulempe at medarbejdere kan få svært ved at skelne mellem arbejdstid og fritid. En konsekvens af dette bliver typisk, at medarbejdere ikke kan vurdere, hvornår de reelt har fri fra arbejdet.
På grund af disse udfordringer kan det være hensigtsmæssigt at ledelsen opstiller tydelige retningslinjer for medarbejderes fleksibilitet på arbejdspladsen, især i implementeringsfasen. Dermed kan arbejdspladsen få glæde af fordelene ved arbejdsmæssig fleksibilitet, og mindske udfordringerne.
Der bør tages forbehold for branchen
Det er naturligvis ikke alle brancher, hvor det er muligt at indføre en arbejdstid, som gør det muligt at arbejde fra andre steder end selve arbejdspladsen. Specielt brancher indenfor Energi og råstoffer, Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Vand, kloak og affald er hårdt ramt af lange ugentlige arbejdstider melder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I den anden ende af rapporten finder man brancher som Restauranter og barer, Hotel og camping samt hjemmepleje. Du kan læse hele rapporten på linket her.
