Den digitale verden bliver fortsat en mere integreret del af vores hverdag. Dette indbefatter den stigende brug af robotter til at udføre forskellige erhvervsrelaterede opgaver. I mange tilfælde bliver opgaveløsningen faciliteret og effektiviseret ved hjælp af den mekaniske assistance og robotters popularitet i de danske industrier er derfor i fuld acceleration. En rapport fra Dansk Robot Netværk viser, at der At der i de seneste år er sket en markant stigning i salget af robotter til de danske virksomheder og at det især er i Danmark, vi er fremme i skoene. Foruden de tunge industriers brug af robotter ved samlebåndene, synes robotterne også at vinde popularitet inden for alternative arbejdsopgaver.
Mekanisk assistance til hverdagsopgaver
I en mellemstor by nord for London kører der i skrivende stund små robotter rundt, hvis formål er at levere bestilte varer fra de lokale supermarkeder til områdets kunder. Fabrikanten af de små selvkørende udbringere Starship Technologies er for nyligt indgået i aftale med detailkæden Coop. I dette tilfælde skal en kombination af robotterne og appen Starship altså gøre det nemmere for supermarkederne at fragte bestilte dagligvarer og for kunderne at modtage disse bestillinger.
Og ikke nok med at de små, mekaniske hjælpere varetager opgaven med at udbringe dagligvarer i den engelske by Milton Keynes, forsyner de også studerende på Intuit Mountain View Campus i Californien med alt fra kaffe til morgenmad.
Selvom brugen af Starships mekaniske leverandører i de to tilfælde kun er anset for at være to frø i jorden, er ambitionen, at robotternes anvendelsesområde skal spire og gro i fremtiden. Dette understreger medstifter af Starship Technologies Janus Friis til Berlingske Business.
Læs mere om de selvkørende robotter her.
Foruden eksempler til lands er det også muligt at finde eksempler til himmels. Både den private såvel som den offentlige sektor er ligeledes begyndt at gøre brug af droner til at fuldføre gøremål som inspektionsopgaver og overvågning. Dog er der stadig et iboende potentiale, der med fremtidens videreudvikling og forbedring af dronerne kan udvide feltet af ærinder, som de små, ubemandede fly vil kunne klare.
I denne videreudvikling er der blandt andet fokus forbedringen af dronernes brændstofforbrug, hvilket bl.a. skal være med til at øge distancerne, som dronerne kan flyve. Dette forklarer Kristian Sylvester-Hvid fra Center for Nanoproduktion og Mikroanalyse i en artikel fra Teknologisk Institut.
Robotter og menneskelige behov
Udover de førnævnte praktiske opgaver, har man nu også fået øjnene op for robotternes potentiale i forhold til at efterleve menneskelige behov. I kølvandet på debatten om robotters rolle på arbejdsmarkedet bliver der nu peget på deres evne til at agere som støtte til handicappede.
I forbindelse med den øgede opmærksomhed er der blevet understreget, at robotter kan øge handicappedes tilgængelighed til eksempelvis hjemmesider og andre digitale aspekter. En øget opmærksomhed på områdets udviklingsmuligheder tilskyndes derfor også.
Hvad med arbejdspladserne?
Tidligere på året berettede en artikel fra erhversindsigt.dk om den digitale udvikling på arbejdsmarkedet, og i den forbindelse også om robotters indflydelse på mængden af arbejdspladser. Her viste det sig, at det danske samfund ikke er præget af synderlig skepticisme over for den mekaniske erstatning af den gængse medarbejder i visse erhverv. Dog er danskerne noget mere ambivalente, når det gælder tanken om robotter som enten ligestillet kollega eller chef.
Selvom de digitale aspekter stadig får større indpas i vores hverdag, er der dog ingen grund til at frygte en robot for enden af det lange bord. Ifølge forskere har en færdigudviklet kunstig intelligens med kognitive evner lange udsigter og tilhører stadig fiktion. Der er mere tale om teknologi med funktioner, der er afgrænset til specifikke opgaver som det sås i tilfældene med Starship og dronerne.
Sammen med førnævnte belyser lektor fra DTU Compute, Thomas Bolander, i en artikel fra videnskaben.dk, den kunstige intelligens’ potentiale inden for andre typer af arbejdsopgaver. Hertil peger han specifikt på huslige gøremål. Således synes disse forudsigelser sammen med førnævnte eksempler at tillægge robotterne en assisterende effekt frem for en erstattende.
Som nævnt er alle tilfældene dog eksempler på teknologi, der er under udvikling. Netop derfor må tiden vise, helt præcist hvilke opgaver teknologien vil være i stand til at varetage, samt hvilke konsekvenser dette vil have for såvel de alternative arbejdsopgaver som de mere rutineprægede og fysiske.